Rimapere_PN_2014-600x600

NEW ZEALAND, MARLBOROUGH, BARON BENJAMIN ROTHSCHIL, RIMAPERE, PINOT NOIR, 2014

kr.210.00

Beskrivelse

“Pinot Noir i verdensklasse fra single vineyard i Marlborough i New Zealand produceret af Rothschild-familien.”
Denne sjældne Pinot Noir fra New Zealand er en vaskeægte verdensnyhed!

Rimapere vingården blev i 2012 overtaget af Baron Benjamin de Rothschild, som vi har handlet med gennem rigtig mange år. Denne gren af Rothschild-familien har base i Bordeaux, men ejer vingårde over hele verden. De ville selvfølgelig også med på bølgen i New Zealand, efter at verdens vinforbrugere fik øjnene op for den høje kvalitet vinene her kan nå.

Hos Rothschild er kvalitet ikke til diskussion og eftersom de har rigeligt med kapital, købte de en vingård i New Zealand med en af de allerbedste beliggenheder i det prestigefyldte område Rapaura i Wairau Valley i hjertet af Marlborough. Det friske klima i denne region er et af verdens bedste til at producere Sauvignon Blanc og Pinot Noir vin. Samtidig samarbejder Rothschild’erne med milliardæren Terry Peabody, som står bag den succesfulde (og store) vinfirma Craggy Range, og dermed er der virkelig grundlag for at skabe stor vin.

Vingården er på 26 hektar, hvoraf langt det meste er beplantet med Sauvignon Blanc. Der er dog også 4 hektar dedikeret til Pinot Noir og efter at have fokuseret benhårdt på at få kvaliteten op, frigav Rimapere årgang 2014, som deres første rødvin til salg. Den har vi fået fingrene i og vi er imponerede. Det er ganske enkelt en af de allerbedste oversøiske Pinot Noir vine vi har smagt til dato!

DETALJER OM “PINOT NOIR MARLBOROUGH SINGLE VINEYARD RIMAPERE”
Alle druer til Rimaperes Pinot Noir Single Vineyard høstes selvfølgelig ved håndkraft og vinen lagrer efterfølgende 10 måneder på fransk eg. Det er dog kun ca. 20% af fadene som er nye, da de ikke ønsker at overdøve frugten. Fokus er på ægte Marlborough terroir og friskhed. Farven er lys kirsebærfarvet. I duften er der igen kirsebær og lidt violer. Smagen er kompleks med bløde, fantastiske tanniner, som understøttes af en moden, elegant frugtsmag.

Server den let kølig ved 15-18 C sammen med vildt eller lam. Den er drikkemoden nu, men kan sagtens gemmes i 4-6 år fra høståret.

Yderligere information

Druer

60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot

Alkohol

14,5°

God til

Rødt kød med simremadlavning såsom gryderetter

Udbytte

Disse marker har et hektarudbytte på 60 Q.li/Ha

Lagring

Traditionel gæring, med 4 daglige pumpning i 20 dage i rustfrit stål med thermoelektronisk styring mellem 27-28° C. Herefter i nye franske egetræsfade samt 24 måneder i flasken

Temperatur

Bør drikkes ved 19 °